Gå videre til hovedindholdet

uhumsk

Jeg har været syg siden torsdags. Virkelig træls og uhumsk sygdom, og jeg håber den er ved at gå væk nu, men jeg er stadig træt og dvask. Mit aktivitetsniveau har været omkring nul punktet. Har fulgt Ivan til og fra børnehave, og haft ham med til judo og svømning. Lørdag var vi til menighedsdag i kirken. Der var festmiddag om aftenen. Temaet var Dronningen og Prinsgemalens guldbryllup. Lidt spøjst fordi jeg har en fornemmelse af at der sikkert var nogen der der var lidt skuffede over de ikke holdt noget.

Jeg har i årevis været overbevist republikaner. Jeg mener det er en anakronisme, slet og ret, og jeg havde svært ved at tilgive kronprinsen i at få brydning sparket ud af ol programmet, men det er kommet tilbage igen så forgive and forget.

Men med Trump er jeg kommet til at tænke på at det måske er meget godt alligevel. Det virker som om en præsident kan være for magtfuld og den forkerte mand kan ødelægge meget. Jeg synes bare der er for mange af de kongelige der suger på patten, og burde klare sig selv.

Natten til i dag fik jeg det så rigtig elendigt, så jeg bliver hjemme fra arbejde i morgen også. Det er jeg rigtig ked af, jeg hader at være syg.

Er gået i gang med at læse en kæmpe samling af tegneserier af Robert Crumb sammen med sin kone. Jeg så filmen for en del år siden men er aldrig kommet igang med at læse noget af ham. Indtil viderer er det rigtig godt.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

kortslutning

Arbejder videre med instrumentpanelet. Det går langsomt men sikkert. Nu har jeg fået lavet så at alle plusser og minusser kan nå, og jeg har identificeret de ledninger der viser blinkerne, det lange lys og omdrejningstælleren. Et eller andet sted har jeg en kortslutning, for sikringen til blinkerne bliver ved med at ryge, og blinkerrelæet døde også. Men jeg havde været i gang længe så det må vente til næste gang. Min deadline er april hvor jeg gerne vil til Malmø og køre dragrace, det kommer nok til at gå. All is well in the jungle...

semmi haffi werkwerkwerkwerkwerk

Ej, i dag og søndag bliver de eneste fridage jeg har i denne uge. Øv bøv.... Har været på døgn, og kørte for første gang direkte til gym. Det var rigtig fedt, det var brasiliansk jiu-jitsu med vægt lagt på selvforsvar. Havde nogle gode rul, prøvede at være offensiv fra half-guard, hvilket var svært mod de gode og de store, men det var alle rul med stor entertainment value. Lærte en god måde at afslutte den choke hvor man har modstanderens arm og hoved, og så tager fat om en bicep og lægger den anden hånd på ens eget øre. Så kommer tappet hurtigere end ellers lagde jeg mærke til. Blev ringet op af Jonas fra Go-Actiwe , et medicinsk stude jeg var forsøgsperson i, og som ligesom gjorde at jeg begyndte at dyrke sport igen, efter 20 års pause. Han havde nogle spørgsmål, og så kom vi til at snakke, og jeg blærede mig med min bronze fra swop '16. I dag skal der hygges igennem med familien, heldigvis er torsdag, fredag og lørdag korte arbejdesdage, så det går nok alt sammen. Ivan s...

Sex og penge

Oh yeah, i dag har jeg fri, det er min weekend så at sige. Det blev fejret med nachos og påskebryg i går aftes, Ivan og jeg så Monster Vs Aliens, en super skæg tegnefilm, og kl. 23 faldt jeg i dyb søvn, og har sovet til næsten 9.00! Det er helt vildt lækkert! I 2014 udgav jeg en e-bog jeg havde brugt 17 år på at skrive. Jeg har fundet ud af at det er ikke så skide nemt at sælge en e-bog. Jeg har tjent 520,- på den. Jeg har brugt 2000,-på at få en til at læse korrektur, og jeg har brugt 1500,- for at få en til at lave en fed forside. Så jeg er stadig i rød her tre år efter. Jeg vil rigtig gerne have den på papir så den kan komme på bibliotekerne, det er til dem der kommer på bibliotekerne jeg har skrevet bogen. Lige da jeg var ved at være færdig med bogen kom de der bøger frem med "fifty shades of grey," og da mine historier alligevel havde udpenslede sexscener, så fik jeg den ide at drille Karen Blixen, og samtidig have Sex i titlen, "jeg bliver rig" tænkte je...