Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juni, 2019

Gearkasse eufori

"When trouble come, it comes not in single spies, but in battalions"  Er der et Shakespeare citat der lyder, efter hukommelsen, så det er måske ikke helt korrekt citeret, men det er meget nøjagtigt. Først kommer min søn til skade, det har jeg lovet ham at jeg ikke vil dele så meget om, men det var ret alvorligt og vi har været på Riget to gange, og skal derhen på mandag. Så får min kone stjålet sin pung. Det er edderråddeme også besværligt. Så tager jeg ud til min bil, det plejer at hjælpe på mit humør, så kører den kun frem i alle gear. Øv! Så tager jeg hjem og researcher og snakker med folk, så kommer jeg ud og så vil den ikke starte! Det minder om mit problem før hvor det var et tændingsmodul. Jeg bliver helt deprimeret og tænker på at sælge lortet. På vej hjem skal jeg købe numseservietter til den lille, og så er der en psykisk syg dame på parkeringspladsen. Hun kigger mig i øjnene. Mine vinduer er rullet ned, så jeg kan høre hvad hun siger. "Han skal kraft

On the roll again

Har været væk fra måtten i en måned nu med mit dårlige knæ. Knæet er stadig ikke helt godt, men jeg kunne ikke holde det ud længere. Jeg bliver smådeprimeret hvis jeg ikke får rullet. Så i går var jeg på måtten igen. Mærkede kun knæet da jeg løb under opvarmningen, så jeg endte med at gå rundt inde på midten. Og så skal jeg gøre mange ting med venstre side i stedet for højre, det er svært, men brasiliansk jiu-jitsu er sjovt, sådan er det bare. Hvilken kæmpe opgave det er at servicerer gearkassen! Og jeg mangler stadig at få en knækket bolt ud før jeg kan sætte rigtig punktum på den opgave. Når det så er ordnet skal den hen til en mand og få lavet sprinkler og visker. Så skulle jeg kunne komme til syn. (Link til der hvor jeg har nakket billedet  https://wsimag.com/sport/17488-on-the-mat )

Turbo hydramatisk tre fem nul

Det er rimelig nedtur at have ondt i knæet, men jeg prøver at få det bedste ud af det. Mens jeg venter på at få en ny kontakt fra Amerika, gik jeg i gang med at skifte pakning på gearkassen, som jeg har været lidt forbeholden med at komme i gang med fordi det så svært ud. Det var det også, vil jeg hilse og sige. Jeg knækkede en bolt i undervognen, fornøjelsen af at få den ud har jeg stadig til gode, men det var nu alle eder og forbandelser værd for jeg har opdaget at jeg har en TH350 gearkasse og ikke en TH200. TH350 er en af verdens bedste automatiske gearkasser. Så hurra! 200'eren er en svækling som jeg havde tænkt mig at lave til metallisk kartoffelmos, og så skifte ud med en trefiddy eller en powerglide, nu er det bare stiv pik hele vejen. Ellers er min kone i gang med at skrive opgave, og jeg prøver at hjælpe så godt jeg kan. Men fårk hvor er jeg træt af lektier og opgaver. De eneste lektier jeg godt kan lide er min søns. Dem kan jeg godt lide. Heldigvis er det slut på f