Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra april, 2019

Dødspunktet

Fårk ja! Så fandt jeg endelig det skide TDC(Top Dead Center), det tog kun to dage. Fik en vabel af at dreje motoren rundt, indtil jeg fandt ud af at det gik meget lettere at gøre det med 7 af tændrørene ude. Tjek den frækkert ud, det er den hvide streg i midten af billedet. Jeg brugte denne lille niftige ting som jeg selv har lavet efter at have set en video på youtube. Jeg måtte slagte et nyt tændrør til 40,-  Da jeg kom hjem punkterede jeg bagdækket på Clioen. Kørte over en kantsten lige udenfor Aines vuggestue, så var gode dyr rådne, for jeg skulle på arbejde, og jeg havde kun to dårlige cykler, til alt held fandt jeg en kildemoesdamecykel i storskrald, luft i begge hjul, og ikke nogen lås. Jeg synes lidt jeg er en fætter Højben. Tjek den lige, den er mint: Har selv sat lås og klokke på. Gearet virker ikke og styret er custombøjet, men ellers er den dejlig. På tirsdag kommer mine nye alufælge med sommerdæk. Jeg har husket at tjekke ud af rejsekortet. Livet er skø

Påskeferie

Det har været godt at være så meget sammen med familien her i påsken. Jeg har været ude på værkstedet to gange, og fået sat viskermotor og sprinkleren fast samt dens slanger. Det var et større arbejde, som har givet en masse hudafskrabninger. Nu er jeg i gang med at indstille tændingen. Jeg vil rigtig gerne være færdig til juli, hvor vi holder Køretøjer ved Kløvermarken. Det burde være realistisk. Ellers har jeg hotroddet mine cykler, så istedet for at have to der ikke kan, har jeg nu kun en... der stadig ikke kan køre, men som forhåbentlig snart kommer til det.

Juji gatame

Hep hey! Jeg har skrevet et riff. Det er ihvertfald 3 år siden jeg sidst gjorde det. Nu kommer der nok snart en ny LP med Haltefanden. Jeg blev inspireret af en sang med Stefflon Don, hvor der var sådan et sejt cello riff. Ellers er jeg sygemeldt i dag, jeg blev bidt i hånden i onsdags. Det gør stadig ondt, men det er mere fordi jeg fik stresss symptomer bagefter. Så jeg har gearet helt ned, og nyder vejret og påsken som er min favorit kristne højtid over dem alle. Jeg fokuserer på armlåse for tiden, juji gatame. Dem har jeg altid haft det lidt anstrengt med. Jeg har altid syntes at det var lidt dumt at sætte sig ned på røven, når man nu har kæmpet så hårdt for at komme til at ligge øverst. Men min mester, Darth Hedehøj viste en måde at lave dem på, hvor man forbliver på toppen. Samme dag var der mange begyndere, og jeg fik lavet juji gatama'er fra stort set alle positioner, jeg mangler bare turtle  som jeg så en rigtig god video til som jeg glæder mig til at prøve af, og så fl

Alt hvad der er galt med Politikens artikel om MMA

https://politiken.dk/sport/art7085426/Jeg-f%C3%B8ler-b%C3%A5de-afsky-og-fascination.-For-nu-skal-vi-k%C3%A6mpe-til-det-yderste What the fuck? Har vi ikke altid skullet kæmpe til det yderste? Æggehoveder med bløde fingre af værste skuffe. Som jeg ser det så er MMA, sport der er kogt næsten så langt ned til tvekampens grundsubstands som man kan. Personligt så jeg gerne at de smed de fjollede handsker, men det er en anden snak. Alle andre sportsgrene er abstraktioner over samme tema. Kampen mellem den ene og den anden. Den første maraton var en soldat der skulle løbe og bede om hjælp. Sporten har altid haft et element af krig. Det med at bæstet slippes løs har jeg det også lidt anstrengt med. Det er mit job at arbejde med mennesker der har et meget højt frustrationsniveau, og forholdsvis nemt går i affekt, som vi kalder det. Man bliver ikke bedre til at slås ved at have et raseriudbrud, snarere tværtimod. Det er rigtig at man kan få enorme kræfter, jeg har set en 18 årig mand sl