Gå videre til hovedindholdet

Tab og vind - oliefiltersind

Arrgh! Jeg tabte min kamp til danish open. Men når jeg ser tilbage på det, så var det nok alligevel den fedeste kamp jeg har kæmpet. Jeg var helt væk, jeg var 100% i kampzonen. Det eneste jeg kunne høre under kampen var min træner Francks stemme, alt andet var helt væk.

Kampen startede godt, han satte sig på røven, og det passer mig fint. Men han var rigtig dygtig til sweeps, det må jeg give ham, og han kommer foran på point fra starten fordi han kommer til mount. Han var helt spændt op, han var nærmest elektrisk at røre ved. Det var til min fordel, for energien ebbede hurtigt ud. Jeg kom ud af mount, vi havde en scramble, jeg endte i side control, og begyndte at arbejde på mit kvælertag, jeg havde lige fået jakken ud af bæltet da han slipper væk. Pis osse. Han ender i min guard, og jeg prøver at lave en armbar, han slipper ud og vi har endnu en scramble hvor jeg ender med at sidde på hans hoved hvor jeg begynder at arbejde på min kimura/Yahyas havesaks, og så lyder uret. Han vinder 6-2.

Jeg dropper at kæmpe i den åbne klasse, Ivan vil hjem, og jeg har ikke mere parkering. Næste gang cykler jeg derhen.

Oliefilteret kom af uden nogen hård kamp, jeg havde ellers forberet mig på det værste, jeg havde købt en ny virkelig bad ass skruetrækker og en stor gnaven tang, men jeg fik den af med denne fætter:

Det hjalp nok at jeg gave den en marinade med wd40 før jeg kørte sidst. Jeg har været meget forkølet så jeg tog den lidt med ro i går, men jeg har fået svejset stelnummer ind, og fikset en utæt benzinslange.

Nu vil jeg ud og rydde op, vi skal hjem igen tidligt i morgen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvil i fred min kære ven

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg havde en nagende fornemmelse af at spøgelset på Hillerød 16 var et ondt varsel. I fredags fandt jeg ud af hvad varslet var. På samme tid som jeg ser personen i vejkanten, så ringer en af mine tætteste venner fra min barndom til 1813 fordi han har smerter i brystet. Han dør på hospitalet en uge senere, han var ligesom mig 39 år.

Vi havde kendt hinanden siden 7.ende klasse, hvor jeg skiftede fra en friskole ind til folkeskolen. Han sad et bord foran mig den første skoledag. Så snart læren havde givet lov satte jeg mig ved siden af ham. Vi var begge store tegneseriefans. Senere spillede vi rollespil. Jeg boede hos ham ganske kort efter gymnasiet. Han havde en masse dyr. Jeg kan huske en gang, blev vi nødt til at sove på samme værelse, han havde tit overnattende gæster, og så havde han to flyvende hunde i bur. Jeg sov virkelig dårligt. De fløj hele tiden fra den ene ende af buret til den anden, så sked de lidt, så fløj de videre.

Da jeg boede i Aalborg…

Op og slås

til firmaets sommerfest. Som ellers var rigtig sprød. Det var på et skib der lå ved kaj, og der var kun et toilet hvor døren ikke kunne lukkes. Hele aftenen pisser jeg ud over rælingen, og overlader lokummet til damerne, men efter midnat blir jeg doven. Så det undrer mig meget at døren ikke vil gå op. Jeg konkluderer at døren binder. Der var fri bar og jeg har drukket rom siden kl 21. Så jeg giver døren et rigtig fint front kick. Som en trold af en æske kommer der en ud fra toilettet og slår ud efter mig med venstre. Jeg blokerer slaget med højre underarm, men det er så kraftigt at jeg ryger ned, og han ryger med, og jeg får et slag på højre kæbe, så kommer en kollega og skubber ham væk. Jeg er helt vildt sur og vil melde ham til politiet. Jeg går med en anden kollega på en bar i Nyhavn, han har en vild humor så mit humør er faktisk rigtig godt trods alt da jeg vender næsen hjem.

Næste dag er jeg til judo med Ivan og ruller med min nabo. Jeg er stadig sur, men kommer til at tænke på a…

Spøgelse på rute 16?

Det mest uhyggelig jeg har oplevet var her i tordags. Jeg kørte hjem fra arbejde i Hillerød, kl. var lidt over 22.00. Det var i starten af den strækning hvor man må køre 110 km/t, og så ser jeg en person der står på autoværnet med ryggen til vejen. Jeg stopper bilen og sætter katastrofeblinket til. Der er helt sort undtagen når der kører en bil forbi. Jeg har bare min telefon, og jeg har ikke den der app mere med lygte i. Det er ikke til at beregne hvor det var, jeg kan se at der er 4-5m ned og der er nogle s-togsspor 10-20 meter væk. Jeg kalder men der er ikke noget svar. Jeg bliver ret utryg ved at være i nødsporet, når bilerne kører forbi kommer der sådan et lufttryk. Jeg går tilbage til min bil og ringer til myndighederne. De ville ikke gøre noget ved det. Fair nok.

I går kørte jeg forbi det i dagslys. Jeg kunne se at jeg slet ikke har været i nærheden af der hvor han har stået, jeg er kørt langt forbi. Den nat kørte jeg 110. Man bevæger sig langt med den fart. Frida mener at det …