Gå videre til hovedindholdet

Oliefilter fail

Frida er til yoga, den lille sover, og den store er i skole. Jeg var på arbejde i 36 timer i går og i forgårs, så jeg er lidt basket. Kaffe er en dejlig ting.

Det hele endte i kaos med camaroen, jeg kunne ikke få oliefilteret af! Sidst jeg havde fat i det oliefilter var dengang jeg havde besøg af min ven Stefan der døde sidste år. Den oliefilter tang jeg havde fra thansen gik i stykker, og jeg besluttede at lade oliefilteret sidde, og bare skifte olien. Vi havde tømmermænd, og det var ikke så sjovt at ligge ned på det kolde betongulv. Jeg havde en anden oliefilter remedie fra biltema, en kæde som man spænder rundt om oliefilteret, og så en skrue man strammer på. Den holdt! Men det gjorde filteret ikke. Så ville jeg hæve bilen i begge ender for at få mere plads, forhjulene er på ramper og jeg ville sætte bukke under bagenden. Fåårk det var dumt. Midt i det hele ringer min faster der spørger om hvornår vi kommer fordi hun har en lammesteg i ovnen. Så glider bilen ned, og venstre sides grund effekt flækker. Den er heldigvis af glasfiber, og forhåbentligt ikke så svær at fikse.

Jeg bliver nødt til at kaste håndklædet i ringen, smide den gamle olie tilbage, og stille en balje under det fuckende filter. Det var ellers gået så godt. Midterkonsollen var blevet færdig, jeg havde endda lavet et smart askebæger delete. Jeg havde skiftet valve covers som også blev malet, jeg havde fundet og fikset en udstødningslækage. Den startede op som en mis:






Nå, men jeg glæder mig ved tanken om at det bliver det sidste filter som jeg ikke selv har sat på, men det ærgrer mig når jeg nu er blevet så stærk. Jeg kan hive min 80 kg tunge krop op næsten ti gange, ølmave og det hele! Øv!

Men vi hyggede os rigtig meget i Vejle hos min faster, og vi havde en fin tur hjem. Vi fik også købt en rigtig fin klapvogn i Vandel, den skal jeg over og hente når jeg snart skal tilbage for at overtale det filter til at give slip.

Nu skal jeg pakke min taske og til og afsted til Brasiliansk jiu-jitsu, verdens bedste sport sammen med drag racing...










Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvil i fred min kære ven

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg havde en nagende fornemmelse af at spøgelset på Hillerød 16 var et ondt varsel. I fredags fandt jeg ud af hvad varslet var. På samme tid som jeg ser personen i vejkanten, så ringer en af mine tætteste venner fra min barndom til 1813 fordi han har smerter i brystet. Han dør på hospitalet en uge senere, han var ligesom mig 39 år.

Vi havde kendt hinanden siden 7.ende klasse, hvor jeg skiftede fra en friskole ind til folkeskolen. Han sad et bord foran mig den første skoledag. Så snart læren havde givet lov satte jeg mig ved siden af ham. Vi var begge store tegneseriefans. Senere spillede vi rollespil. Jeg boede hos ham ganske kort efter gymnasiet. Han havde en masse dyr. Jeg kan huske en gang, blev vi nødt til at sove på samme værelse, han havde tit overnattende gæster, og så havde han to flyvende hunde i bur. Jeg sov virkelig dårligt. De fløj hele tiden fra den ene ende af buret til den anden, så sked de lidt, så fløj de videre.

Da jeg boede i Aalborg…

Spøgelse på rute 16?

Det mest uhyggelig jeg har oplevet var her i tordags. Jeg kørte hjem fra arbejde i Hillerød, kl. var lidt over 22.00. Det var i starten af den strækning hvor man må køre 110 km/t, og så ser jeg en person der står på autoværnet med ryggen til vejen. Jeg stopper bilen og sætter katastrofeblinket til. Der er helt sort undtagen når der kører en bil forbi. Jeg har bare min telefon, og jeg har ikke den der app mere med lygte i. Det er ikke til at beregne hvor det var, jeg kan se at der er 4-5m ned og der er nogle s-togsspor 10-20 meter væk. Jeg kalder men der er ikke noget svar. Jeg bliver ret utryg ved at være i nødsporet, når bilerne kører forbi kommer der sådan et lufttryk. Jeg går tilbage til min bil og ringer til myndighederne. De ville ikke gøre noget ved det. Fair nok.

I går kørte jeg forbi det i dagslys. Jeg kunne se at jeg slet ikke har været i nærheden af der hvor han har stået, jeg er kørt langt forbi. Den nat kørte jeg 110. Man bevæger sig langt med den fart. Frida mener at det …

jul med forstuvet knæ

Det har været en rigtig dejlig juleaften i går. Jul er cool synes jeg. Der var engang jeg ikke kunne lide det, og synes det var lidt en belastning, men Ivans entusiasme er meget smittende. Jeg var så uheldig at forstuve mit knæ lillejuleaftensdag, så alt er forgået i snegle tempo, men det lykkedes mig at lave julemaden fuldstændig on fleek.

Jeg var nede og træne og rullede med en jeg ikke kendte så godt. Jeg fik ryggen og han tappede fordi jeg havde benene rundt om ham i en bodytriangel, og det var ikke lige den submission jeg havde ønsket i julegave, så da jeg fik ryggen igen koncentrerede jeg mig om at få fat i hans krave så jeg kunne lave en flitsbue, og så glemte jeg alt om mine fødder, og så de blevet krysset og han får dem i en fodlås, jeg når lige at tænke at den fodlås ikke sidder så godt og jeg sagtens kan komme fri, og så kommer der sådan en mudret ploppende lyd, og så gør det nas! Og der skal købes ind, hentes juletræ, mor skal hentes osv. fårk!

Men det blev alligevel jul, …