Gå videre til hovedindholdet

Mind over matter

Sikke en weekend! Først var der Danish Open BJJ i Østerbrohallen. En smuk sportshal, virkelig et fedt sted, langt mere stemning end der hvor der var Swedish Open. Eneste ting der ikke var lige så fedt som Swop var at der ikke var måtter at varme op på.

Sportsligt set måtte jeg sande at det ikke er så nemt at ændre sit mindset, som jeg havde håbet. Jeg havde arbejdet med en mental overdrive pedal, men jeg fik den kun rigtigt i spil i min første kamp, som  ironisk nok var den jeg tabte størst. 17-0

Her er et billede fra der hvor jeg fik det mentale til at spille, en forsvarssituation, men mit fokus er at angribe hans ankler, det har været så tæt på at lykkedes i sparring en del gange:



I min anden kamp, var min modstander foran med 2 point og holdt mig fast i side kontrol og kesa gatame. Jeg vidste tiden gik, men jeg fik ikke den impuls jeg havde trænet mentalt, jeg lå bare og forsvarede mod knæ på maven. Der var et tidspunkt hvor jeg kunne mærke et sweep, den der fornemmelse som en kop der står på et bord og vipper og er lige ved at falde ned.

Min sidste kamp, uden gi er den jeg ærgrer mig mest over. Jeg lå der i half guard nederst, og havde hans venstre arm, men jeg troede ikke på mig selv. Lige der skulle jeg have trådt på dødsspeederen, i stedet fuckede jeg det og kom til at give min egen venstre arm væk som han nådesløst kimuraede the shit out of... fuckedende lort. Tilbage til tegnebrættet. Jeg tænker på at tilmelde mig Renegade BJJ challenge om 14 dage, også fordi det er en submission only turnering, så ville mine to første kampe været uafgjorte. Det regelsæt passer bedre til den måde jeg kan lide at rulle, hvor kampen bølger frem og tilbage. Jeg må se hvordan min arm har det.

Det bedste ved det hele var den team spirit der var, som er kommet efter choke og rumble er slået sammen, nogle at være glade med og nogen at dele nederlagets bitre salt.

Lørdag aften var vi til Swahili kitchen, hvilket var så fedt, jeg elsker swahili mad, og jeg tænker det er det vi skal spise til min 4-0 fødselsdag. Det gjorde så også jeg var lige ved ikke at nå vægten til min finalekamp søndag, jeg takker min skaber for min totale kontrol over min peristalsis.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvil i fred min kære ven

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg havde en nagende fornemmelse af at spøgelset på Hillerød 16 var et ondt varsel. I fredags fandt jeg ud af hvad varslet var. På samme tid som jeg ser personen i vejkanten, så ringer en af mine tætteste venner fra min barndom til 1813 fordi han har smerter i brystet. Han dør på hospitalet en uge senere, han var ligesom mig 39 år.

Vi havde kendt hinanden siden 7.ende klasse, hvor jeg skiftede fra en friskole ind til folkeskolen. Han sad et bord foran mig den første skoledag. Så snart læren havde givet lov satte jeg mig ved siden af ham. Vi var begge store tegneseriefans. Senere spillede vi rollespil. Jeg boede hos ham ganske kort efter gymnasiet. Han havde en masse dyr. Jeg kan huske en gang, blev vi nødt til at sove på samme værelse, han havde tit overnattende gæster, og så havde han to flyvende hunde i bur. Jeg sov virkelig dårligt. De fløj hele tiden fra den ene ende af buret til den anden, så sked de lidt, så fløj de videre.

Da jeg boede i Aalborg…

Spøgelse på rute 16?

Det mest uhyggelig jeg har oplevet var her i tordags. Jeg kørte hjem fra arbejde i Hillerød, kl. var lidt over 22.00. Det var i starten af den strækning hvor man må køre 110 km/t, og så ser jeg en person der står på autoværnet med ryggen til vejen. Jeg stopper bilen og sætter katastrofeblinket til. Der er helt sort undtagen når der kører en bil forbi. Jeg har bare min telefon, og jeg har ikke den der app mere med lygte i. Det er ikke til at beregne hvor det var, jeg kan se at der er 4-5m ned og der er nogle s-togsspor 10-20 meter væk. Jeg kalder men der er ikke noget svar. Jeg bliver ret utryg ved at være i nødsporet, når bilerne kører forbi kommer der sådan et lufttryk. Jeg går tilbage til min bil og ringer til myndighederne. De ville ikke gøre noget ved det. Fair nok.

I går kørte jeg forbi det i dagslys. Jeg kunne se at jeg slet ikke har været i nærheden af der hvor han har stået, jeg er kørt langt forbi. Den nat kørte jeg 110. Man bevæger sig langt med den fart. Frida mener at det …

jul med forstuvet knæ

Det har været en rigtig dejlig juleaften i går. Jul er cool synes jeg. Der var engang jeg ikke kunne lide det, og synes det var lidt en belastning, men Ivans entusiasme er meget smittende. Jeg var så uheldig at forstuve mit knæ lillejuleaftensdag, så alt er forgået i snegle tempo, men det lykkedes mig at lave julemaden fuldstændig on fleek.

Jeg var nede og træne og rullede med en jeg ikke kendte så godt. Jeg fik ryggen og han tappede fordi jeg havde benene rundt om ham i en bodytriangel, og det var ikke lige den submission jeg havde ønsket i julegave, så da jeg fik ryggen igen koncentrerede jeg mig om at få fat i hans krave så jeg kunne lave en flitsbue, og så glemte jeg alt om mine fødder, og så de blevet krysset og han får dem i en fodlås, jeg når lige at tænke at den fodlås ikke sidder så godt og jeg sagtens kan komme fri, og så kommer der sådan en mudret ploppende lyd, og så gør det nas! Og der skal købes ind, hentes juletræ, mor skal hentes osv. fårk!

Men det blev alligevel jul, …