Gå videre til hovedindholdet

Killer instinkt

Ja, jeg jinxede lidt den nattevagt, der blev en del at lave til sidst, men det var okay. Tog til træning bagefter, og prøvede at sove lidt inden jeg skulle hente Ivan. Efter sådan en nattevagt har jeg sådan en sjov rå fornemmelse, som om følelserne sidder udenpå tøjet, men det var hyggeligt. Gik i seng kl. 20 og sov til kl. 7.00.

Igen en god træning i dag, min træner tog mig til side og gav mig en pep talk, jeg skal finde mit killer instinkt frem til konkurrencen. Det kan jeg godt se. Faktisk kan jeg huske at jeg også fik det at vide som barn da jeg gik til brydning. "Du er for flink Jes, når du vinder så ser du ud som om du vil sige undskyld til modstanderen." Og da jeg gerne vil vinde en kamp, skal jeg ændre på det.

Udover det så har vi fået en baby malle! Det er så fedt, nu håber jeg bare den ikke bliver spist.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvil i fred min kære ven

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg havde en nagende fornemmelse af at spøgelset på Hillerød 16 var et ondt varsel. I fredags fandt jeg ud af hvad varslet var. På samme tid som jeg ser personen i vejkanten, så ringer en af mine tætteste venner fra min barndom til 1813 fordi han har smerter i brystet. Han dør på hospitalet en uge senere, han var ligesom mig 39 år.

Vi havde kendt hinanden siden 7.ende klasse, hvor jeg skiftede fra en friskole ind til folkeskolen. Han sad et bord foran mig den første skoledag. Så snart læren havde givet lov satte jeg mig ved siden af ham. Vi var begge store tegneseriefans. Senere spillede vi rollespil. Jeg boede hos ham ganske kort efter gymnasiet. Han havde en masse dyr. Jeg kan huske en gang, blev vi nødt til at sove på samme værelse, han havde tit overnattende gæster, og så havde han to flyvende hunde i bur. Jeg sov virkelig dårligt. De fløj hele tiden fra den ene ende af buret til den anden, så sked de lidt, så fløj de videre.

Da jeg boede i Aalborg…

Spøgelse på rute 16?

Det mest uhyggelig jeg har oplevet var her i tordags. Jeg kørte hjem fra arbejde i Hillerød, kl. var lidt over 22.00. Det var i starten af den strækning hvor man må køre 110 km/t, og så ser jeg en person der står på autoværnet med ryggen til vejen. Jeg stopper bilen og sætter katastrofeblinket til. Der er helt sort undtagen når der kører en bil forbi. Jeg har bare min telefon, og jeg har ikke den der app mere med lygte i. Det er ikke til at beregne hvor det var, jeg kan se at der er 4-5m ned og der er nogle s-togsspor 10-20 meter væk. Jeg kalder men der er ikke noget svar. Jeg bliver ret utryg ved at være i nødsporet, når bilerne kører forbi kommer der sådan et lufttryk. Jeg går tilbage til min bil og ringer til myndighederne. De ville ikke gøre noget ved det. Fair nok.

I går kørte jeg forbi det i dagslys. Jeg kunne se at jeg slet ikke har været i nærheden af der hvor han har stået, jeg er kørt langt forbi. Den nat kørte jeg 110. Man bevæger sig langt med den fart. Frida mener at det …

jul med forstuvet knæ

Det har været en rigtig dejlig juleaften i går. Jul er cool synes jeg. Der var engang jeg ikke kunne lide det, og synes det var lidt en belastning, men Ivans entusiasme er meget smittende. Jeg var så uheldig at forstuve mit knæ lillejuleaftensdag, så alt er forgået i snegle tempo, men det lykkedes mig at lave julemaden fuldstændig on fleek.

Jeg var nede og træne og rullede med en jeg ikke kendte så godt. Jeg fik ryggen og han tappede fordi jeg havde benene rundt om ham i en bodytriangel, og det var ikke lige den submission jeg havde ønsket i julegave, så da jeg fik ryggen igen koncentrerede jeg mig om at få fat i hans krave så jeg kunne lave en flitsbue, og så glemte jeg alt om mine fødder, og så de blevet krysset og han får dem i en fodlås, jeg når lige at tænke at den fodlås ikke sidder så godt og jeg sagtens kan komme fri, og så kommer der sådan en mudret ploppende lyd, og så gør det nas! Og der skal købes ind, hentes juletræ, mor skal hentes osv. fårk!

Men det blev alligevel jul, …