Gearkasse eufori

"When trouble come, it comes not in single spies, but in battalions" 

Er der et Shakespeare citat der lyder, efter hukommelsen, så det er måske ikke helt korrekt citeret, men det er meget nøjagtigt. Først kommer min søn til skade, det har jeg lovet ham at jeg ikke vil dele så meget om, men det var ret alvorligt og vi har været på Riget to gange, og skal derhen på mandag. Så får min kone stjålet sin pung. Det er edderråddeme også besværligt. Så tager jeg ud til min bil, det plejer at hjælpe på mit humør, så kører den kun frem i alle gear. Øv!

Så tager jeg hjem og researcher og snakker med folk, så kommer jeg ud og så vil den ikke starte! Det minder om mit problem før hvor det var et tændingsmodul. Jeg bliver helt deprimeret og tænker på at sælge lortet. På vej hjem skal jeg købe numseservietter til den lille, og så er der en psykisk syg dame på parkeringspladsen. Hun kigger mig i øjnene. Mine vinduer er rullet ned, så jeg kan høre hvad hun siger. "Han skal kraftstejlme ikke køre mig ned som jeg blev i går!"

Jeg bliver helt befippet, selvom hun er langt væk, og jeg overhovedet ikke er i nærheden af at køre hende ned. Så jeg glemmer at trække håndbremsen, og bilen triller ligeså stille ind i et skilt, så jeg får en kæmpe bule i siden foroven hvor man rigtig kan se den. Det er godt at der findes øl og brasiliansk jiu-jitsu.

Nå, men så her i går tog jeg ud til min tordenkaret, og guzzelede lidt 100 oktan ned i kæften på den, og det var bare fordi den ikke havde benzin den ikke ville starte, og gearvælgeren der ikke sad ordentligt på. Fuck min fredag blev god. Det var som at have taget stoffer. Om aftenen så vi Blues Brothers, den havde de andre ikke set og den bragte lykke i det lille hjem.