Oh yeah! I says yippikay aye ay ay! Der er virkelig sket noget på transportfronten herhjemme. Først fik Ivan en ny brugt cykel. Vi fandt en solid brugt cykel, gul og med patina, malede den sort, og satte lås på, og nu har han sit "sorte monster." I går skrev jeg under på slutseddlen til vores nye familiebil. En stationcar med tagbøjler. Jeg overvejer lidt om jeg skal begynde at kajakke...
Vi har været ude og prøve en masse biler, en Dacia Logan, en Seat Toledo, en Nissan Pulsar. Det kunne godt have blevet Seat'en men den blev solgt lige for næsen af os. Det er okay for den som vi nu har skrevet under på er næsten sprit ny, 44000 km, og den har samme miljøafgift som Colten, går længere på literen og har 15 hestekræfter mere plus at der er plads til klapvogn og al det der. Det der rigtig gjorde det for mig var sædet som var vildt godt, og så at den var meget afstressende at køre i. Selvom jeg aldrig havde kørt den før så kunne jeg få alt til at virke fra hvor jeg sad næsten ude at kigge. Og så har den touchskærm med en navi dame, hun lød lidt mere tantet end hende fra google, men hun var god til at vise vej.
Jeg venter med at hive sløret af hvad det er for en til jeg står med nøglerne og reg. attesten i hånden, men jeg er meget begejstret. Det bliver sjovt at se hvad vi kommer til at kalde den.
Nu har jeg fri indtil tirsdag aften hvor jeg skal på en intro et nyt sted, det er sammen med en kollega som jeg holder meget af, men som arbejder i en anden afdeling i Greve.
Ivan er syg med ondt i halsen, så han kommer nok ikke til judo stævne i morgen. Jeg håber lidt at jeg kan få flettet lidt jiu-jitsu ind i denne her weekend. Jeg skulle have rullet med et pauseholdende lilla bælte, som jeg mødte i judoklubben, og som også keder sig når børnene tumler rundt og judoer den, og så skulle jeg arbejde de næste to lørdage i træk så det er ikke blevet noget indtil videre. Ellers en super win-win for begge parter.
Men ellers er jeg så dunhamrende lykkelig. Min datter er det smukkeste væsen jeg har mødt. Hun møder mig altid med det dejligste sjælesmeltende smil, og hendes pludren er som den skønneste fuglesang. Før hun blev født var jeg lidt nervøs for om jeg ville have kærlighed nok. Kan man elske begge sine børn lige meget, Sofies valg og al det der. Men der er slet ikke nogen tvivl. Hun kigger bare på mig. Er så glad for at vi fik et barn mere. Jeg kan slet ikke huske Ivan som baby medmindre jeg kigger billeder eller video. Nu er han den her store dreng med sine egne holdninger og præferancer.
Vi har været ude og prøve en masse biler, en Dacia Logan, en Seat Toledo, en Nissan Pulsar. Det kunne godt have blevet Seat'en men den blev solgt lige for næsen af os. Det er okay for den som vi nu har skrevet under på er næsten sprit ny, 44000 km, og den har samme miljøafgift som Colten, går længere på literen og har 15 hestekræfter mere plus at der er plads til klapvogn og al det der. Det der rigtig gjorde det for mig var sædet som var vildt godt, og så at den var meget afstressende at køre i. Selvom jeg aldrig havde kørt den før så kunne jeg få alt til at virke fra hvor jeg sad næsten ude at kigge. Og så har den touchskærm med en navi dame, hun lød lidt mere tantet end hende fra google, men hun var god til at vise vej.
Jeg venter med at hive sløret af hvad det er for en til jeg står med nøglerne og reg. attesten i hånden, men jeg er meget begejstret. Det bliver sjovt at se hvad vi kommer til at kalde den.
Nu har jeg fri indtil tirsdag aften hvor jeg skal på en intro et nyt sted, det er sammen med en kollega som jeg holder meget af, men som arbejder i en anden afdeling i Greve.
Ivan er syg med ondt i halsen, så han kommer nok ikke til judo stævne i morgen. Jeg håber lidt at jeg kan få flettet lidt jiu-jitsu ind i denne her weekend. Jeg skulle have rullet med et pauseholdende lilla bælte, som jeg mødte i judoklubben, og som også keder sig når børnene tumler rundt og judoer den, og så skulle jeg arbejde de næste to lørdage i træk så det er ikke blevet noget indtil videre. Ellers en super win-win for begge parter.
Men ellers er jeg så dunhamrende lykkelig. Min datter er det smukkeste væsen jeg har mødt. Hun møder mig altid med det dejligste sjælesmeltende smil, og hendes pludren er som den skønneste fuglesang. Før hun blev født var jeg lidt nervøs for om jeg ville have kærlighed nok. Kan man elske begge sine børn lige meget, Sofies valg og al det der. Men der er slet ikke nogen tvivl. Hun kigger bare på mig. Er så glad for at vi fik et barn mere. Jeg kan slet ikke huske Ivan som baby medmindre jeg kigger billeder eller video. Nu er han den her store dreng med sine egne holdninger og præferancer.
Kommentarer
Send en kommentar