Gå videre til hovedindholdet

Transport og kærlighed

Oh yeah! I says yippikay aye ay ay! Der er virkelig sket noget på transportfronten herhjemme. Først fik Ivan en ny brugt cykel. Vi fandt en solid brugt cykel, gul og med patina, malede den sort, og satte lås på, og nu har han sit "sorte monster." I går skrev jeg under på slutseddlen til vores nye familiebil. En stationcar med tagbøjler. Jeg overvejer lidt om jeg skal begynde at kajakke...

Vi har været ude og prøve en masse biler, en Dacia Logan, en Seat Toledo, en Nissan Pulsar. Det kunne godt have blevet Seat'en men den blev solgt lige for næsen af os. Det er okay for den som vi nu har skrevet under på er næsten sprit ny, 44000 km, og den har samme miljøafgift som Colten, går længere på literen og har 15 hestekræfter mere plus at der er plads til klapvogn og al det der. Det der rigtig gjorde det for mig var sædet som var vildt godt, og så at den var meget afstressende at køre i. Selvom jeg aldrig havde kørt den før så kunne jeg få alt til at virke fra hvor jeg sad næsten ude at kigge. Og så har den touchskærm med en navi dame, hun lød lidt mere tantet end hende fra google, men hun var god til at vise vej.

Jeg venter med at hive sløret af hvad det er for en til jeg står med nøglerne og reg. attesten i hånden, men jeg er meget begejstret. Det bliver sjovt at se hvad vi kommer til at kalde den.

Nu har jeg fri indtil tirsdag aften hvor jeg skal på en intro et nyt sted, det er sammen med en kollega som jeg holder meget af, men som arbejder i en anden afdeling i Greve.

Ivan er syg med ondt i halsen, så han kommer nok ikke til judo stævne i morgen. Jeg håber lidt at jeg kan få flettet lidt jiu-jitsu ind i denne her weekend. Jeg skulle have rullet med et pauseholdende lilla bælte, som jeg mødte i judoklubben, og som også keder sig når børnene tumler rundt og judoer den, og så skulle jeg arbejde de næste to lørdage i træk så det er ikke blevet noget indtil videre. Ellers en super win-win for begge parter.

Men ellers er jeg så dunhamrende lykkelig. Min datter er det smukkeste væsen jeg har mødt. Hun møder mig altid med det dejligste sjælesmeltende smil, og hendes pludren er som den skønneste fuglesang. Før hun blev født var jeg lidt nervøs for om jeg ville have kærlighed nok. Kan man elske begge sine børn lige meget, Sofies valg og al det der. Men der er slet ikke nogen tvivl. Hun kigger bare på mig. Er så glad for at vi fik et barn mere. Jeg kan slet ikke huske Ivan som baby medmindre jeg kigger billeder eller video. Nu er han den her store dreng med sine egne holdninger og præferancer.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvil i fred min kære ven

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg havde en nagende fornemmelse af at spøgelset på Hillerød 16 var et ondt varsel. I fredags fandt jeg ud af hvad varslet var. På samme tid som jeg ser personen i vejkanten, så ringer en af mine tætteste venner fra min barndom til 1813 fordi han har smerter i brystet. Han dør på hospitalet en uge senere, han var ligesom mig 39 år.

Vi havde kendt hinanden siden 7.ende klasse, hvor jeg skiftede fra en friskole ind til folkeskolen. Han sad et bord foran mig den første skoledag. Så snart læren havde givet lov satte jeg mig ved siden af ham. Vi var begge store tegneseriefans. Senere spillede vi rollespil. Jeg boede hos ham ganske kort efter gymnasiet. Han havde en masse dyr. Jeg kan huske en gang, blev vi nødt til at sove på samme værelse, han havde tit overnattende gæster, og så havde han to flyvende hunde i bur. Jeg sov virkelig dårligt. De fløj hele tiden fra den ene ende af buret til den anden, så sked de lidt, så fløj de videre.

Da jeg boede i Aalborg…

Op og slås

til firmaets sommerfest. Som ellers var rigtig sprød. Det var på et skib der lå ved kaj, og der var kun et toilet hvor døren ikke kunne lukkes. Hele aftenen pisser jeg ud over rælingen, og overlader lokummet til damerne, men efter midnat blir jeg doven. Så det undrer mig meget at døren ikke vil gå op. Jeg konkluderer at døren binder. Der var fri bar og jeg har drukket rom siden kl 21. Så jeg giver døren et rigtig fint front kick. Som en trold af en æske kommer der en ud fra toilettet og slår ud efter mig med venstre. Jeg blokerer slaget med højre underarm, men det er så kraftigt at jeg ryger ned, og han ryger med, og jeg får et slag på højre kæbe, så kommer en kollega og skubber ham væk. Jeg er helt vildt sur og vil melde ham til politiet. Jeg går med en anden kollega på en bar i Nyhavn, han har en vild humor så mit humør er faktisk rigtig godt trods alt da jeg vender næsen hjem.

Næste dag er jeg til judo med Ivan og ruller med min nabo. Jeg er stadig sur, men kommer til at tænke på a…

100 armbøjninger inden frokost

Hvis jeg skal gå normalt, så går det helt vildt langomt. I går var første dag uden piller. Jeg kunne mærke det, men det var til at holde ud. I torsdags kørte jeg fem minutter på crosstrainer uden belastning, og lavede nogle fysioøvelser jeg havde set på nettet, og så tog jeg 100 armbøjninger, blandet med noget mave og ryg. I dag har jeg gået 30 min på crosstrainer og taget 100 armbøjninger. Det går Fremad Ama'r'! FÆST!!

I et stykke tid har jeg haft et trip med mit gamle band Haltefandens musik, specielt den ep der hedder "Glubsk." Jeg har spillet den for Ivan i bilen og han er begyndt at gå rundt at synge titel sangen, til min kones store fortrydelse, "Det er bare en sang skat! Det er jo bare ord." Jeg ville ønske der var flere sange på den ep. Til næste år har bandet 10 års jubilæum, det startede i sommeren 2008. Jeg tænker på at samle alle der har været med i bandet og lave en fest. FÆÆST!

https://haltefanden.bandcamp.com/album/glubsk

Glæder mig for vildt …