Gå videre til hovedindholdet

Det der sommerferie der

Argh fuck! I morgen har jeg ikke ferie mere. Jeg har heldigvis fri i morgen, men på tirsdag skal jeg på arbejde igen. Det har været en awesome ferie. Jeg er kommet helt vildt langt med Camaroen. Nu mangler jeg bare viskemotor og horn. At svejse bunden var noget af det sværeste jeg har gjort i mit liv. Det var svært at skære de rustne stykker ud, det var mega svært at lave et stykke der passer til hullet, og det var også svært at svejse.

Øvede mig en hel del, og til sidt var det som om jeg fik "tavet" på det. Det var sådan en bevægelse i hånden og en vinkel der skulle til. Men det blev ikke helt godt. Jeg vil blive ved med at øve, og jeg vil prøve at skifte tråden til en af bedre kvalitet. Måske laver jeg det igen på et tidspunkt. Lige nu er jeg rigtig glad for hvor meget jeg har nået. Vinduerne kan også rulle ned nu. Og jeg kan låse den af. Det var min plan at gå fra sandfarvet til sort interiør, men efter at have vasket sæderne og haft dørpanelerne af, er det som om jeg er blevet glad for dem og den farve. Så jeg tror bare jeg lader det være som det er. Denne gangs optur var at få sikkerhedsseler der bare spiller.

Næste gang skal jeg:


  1.  have lavet lidt om på montering af et gummihængsel som udstødningen hænger i.
  2. Monterer midterkonsol,
  3. give indersiden noget klarlak.
  4. Montere horn og viskemotor.
Ellers har vi haft det rigtig fedt, vi var til Rebild festen, i Randers regnskov, vi så Koldinghus og meget mere.




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvil i fred min kære ven

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg havde en nagende fornemmelse af at spøgelset på Hillerød 16 var et ondt varsel. I fredags fandt jeg ud af hvad varslet var. På samme tid som jeg ser personen i vejkanten, så ringer en af mine tætteste venner fra min barndom til 1813 fordi han har smerter i brystet. Han dør på hospitalet en uge senere, han var ligesom mig 39 år.

Vi havde kendt hinanden siden 7.ende klasse, hvor jeg skiftede fra en friskole ind til folkeskolen. Han sad et bord foran mig den første skoledag. Så snart læren havde givet lov satte jeg mig ved siden af ham. Vi var begge store tegneseriefans. Senere spillede vi rollespil. Jeg boede hos ham ganske kort efter gymnasiet. Han havde en masse dyr. Jeg kan huske en gang, blev vi nødt til at sove på samme værelse, han havde tit overnattende gæster, og så havde han to flyvende hunde i bur. Jeg sov virkelig dårligt. De fløj hele tiden fra den ene ende af buret til den anden, så sked de lidt, så fløj de videre.

Da jeg boede i Aalborg…

Op og slås

til firmaets sommerfest. Som ellers var rigtig sprød. Det var på et skib der lå ved kaj, og der var kun et toilet hvor døren ikke kunne lukkes. Hele aftenen pisser jeg ud over rælingen, og overlader lokummet til damerne, men efter midnat blir jeg doven. Så det undrer mig meget at døren ikke vil gå op. Jeg konkluderer at døren binder. Der var fri bar og jeg har drukket rom siden kl 21. Så jeg giver døren et rigtig fint front kick. Som en trold af en æske kommer der en ud fra toilettet og slår ud efter mig med venstre. Jeg blokerer slaget med højre underarm, men det er så kraftigt at jeg ryger ned, og han ryger med, og jeg får et slag på højre kæbe, så kommer en kollega og skubber ham væk. Jeg er helt vildt sur og vil melde ham til politiet. Jeg går med en anden kollega på en bar i Nyhavn, han har en vild humor så mit humør er faktisk rigtig godt trods alt da jeg vender næsen hjem.

Næste dag er jeg til judo med Ivan og ruller med min nabo. Jeg er stadig sur, men kommer til at tænke på a…

Spøgelse på rute 16?

Det mest uhyggelig jeg har oplevet var her i tordags. Jeg kørte hjem fra arbejde i Hillerød, kl. var lidt over 22.00. Det var i starten af den strækning hvor man må køre 110 km/t, og så ser jeg en person der står på autoværnet med ryggen til vejen. Jeg stopper bilen og sætter katastrofeblinket til. Der er helt sort undtagen når der kører en bil forbi. Jeg har bare min telefon, og jeg har ikke den der app mere med lygte i. Det er ikke til at beregne hvor det var, jeg kan se at der er 4-5m ned og der er nogle s-togsspor 10-20 meter væk. Jeg kalder men der er ikke noget svar. Jeg bliver ret utryg ved at være i nødsporet, når bilerne kører forbi kommer der sådan et lufttryk. Jeg går tilbage til min bil og ringer til myndighederne. De ville ikke gøre noget ved det. Fair nok.

I går kørte jeg forbi det i dagslys. Jeg kunne se at jeg slet ikke har været i nærheden af der hvor han har stået, jeg er kørt langt forbi. Den nat kørte jeg 110. Man bevæger sig langt med den fart. Frida mener at det …