Hvis ikke der var så mange indvandrere på Amager, så ville der slet ikke være nogen der snakkede med hinanden i fitnessworld.

Det er et år siden jeg startede den her blog. Hurra! Det er lidt noget andet end at skrive anonymt, det bliver meget mindre ufiltreret. Sådan må det være.

Her den anden dag fortalte Ivan om en video han gerne ville se på youtube. Selvom jeg ikke er den store fan vidste jeg med det samme hvad det var for en det drejede sig om. Thriller med Michael Jackson. Så så vi nogle andre videoer, og her i går så han en nyere en. "Han ligner jo ikke sig selv." "Nej, det er rigtigt. Sådan er det nogen gange, c'est la vie min søn."

Jeg har i år, som noget nyt, et nytårsforsæt. Jeg vil prøve at bande noget mindre. Det kommer sig af mit knæ, juleaften var vi i kirke, og jeg havde ikke fået købt smertestillende piller. "Av, for Satan!" sådan med halv høj hviske stemme. Det var lidt pinligt, meget faktisk. Men det er som om at når det gør rigtig ondt, så virker Søren, for den da, og andre udtryk ikke. Så er det kun Satan der dur...

Apropos mit knæ, så synes jeg at fremskridtet er gået lidt i stå. Jeg kan stort set strække det ud uden smerter, men jeg kan stadig ikke komme ned i skovskider stilling. Jeg er blevet rigtig glad for styrketræning, og mit lokale center, men hvor er det vildt så dårlige etniske danskere er til at snakke med hinanden. Hvis ikke der var så mange indvandrere på Amager, så ville der slet ikke være nogen der snakkede med hinanden i fitnessworld.

Ellers er det her barsel, en værre arbejdsferie. Jeg har taget skab ned, været på sydsjælland og købe puslebord og seng. Jeg er et enmandsflyttefirma. Jeg bruger egypternes princip med at sætte de tunge ting på noget glat og så skubbe i stedet for at løfte. Anytime now, jeg er mega spændt på at sige hej til min datter...